Alfred Berg Fondsmælgerselskab A/S tilbyder kapitalforvaltning til større investorer. Ved kapitalforvaltning overlader kunden forvaltningen af sine midler til Alfred Berg Fondsmæglerselskab A/S, som foretager investeringerne indenfor den aftalte investeringsramme.
Kapitalforvaltning er et tillidshverv. Det er derfor af afgørende betydning, at der ved indgåelse af kapitalforvaltningsaftalen er taget udgangspunkt i den enkelte kundes ønsker vedrørende faktorer såsom fremtidige potentielle afkast samt risikoniveauet for investeringerne.
Alfred Berg Fondsmæglerselskab A/S ønsker et gedigent og langvarigt samarbejde med vore kunder, og i samarbejdet har vi følgende fælles mål:
Vi tilbyder kapitalforvaltning som enten individuel forvaltning eller indirekte forvaltning.
Individuel forvaltning tilbydes store investorer, som ønsker investeringer direkte i aktier eller obligationer. Ved fastlæggelse af rammerne for aftalen besluttes bl.a.; investeringsunivers, risikoprofil, rapporterings indhold og form samt omkostninger. Fleksibilitet og tilpasning er nøglebegreber i vor individuelle kapitalforvaltning.
Ved indirekte forvaltning tilbydes kapitalforvaltning via Investeringsforeningen ABN AMRO Invest. Investeringsforeningens ni afdelinger har hver deres særpræg med forskellige risikoprofiler, investeringshorisonter og afkastpotentialer. Ved at ændre vægtningen af de forskellige afdelinger, kan vi sammensætte en portefølje af investeringsbeviser, der stemmer overens med investors ønsker om investeringstrategi og risikoprofil.